Samlet av TONE EIDSVOLD
I ei "oppskrift på fremgangsmåten" fra
Østfold fra omkring 1850 heter det: "Luen trykkede vi godt fast, med Fald
mot venstre Øre, saa skulde man dilte et par gange rundt Gulvet, og kunde man
under dette paatage sig en innmari Mine, gjorde det Effekt".
Jacob Nicolaj Wilse (1735 - 1801), prest,
lokalhistoriker m.m. skrev i sin bok om Spydeberg Præstegjeld, "§ 37, Om
deres Lystigheder": "Af Dands bruges Polsk Dands overalt, hvilket
endog de Ældre viide at træde med Grace, naar de paa samme Maade nødes dertil;
Menuetter ere sieldnere, og da meere bestaae i Figuren end i visse Trin.
Tulleren v: Krabeluren er til Forandring, men Halllingen her er rar, og naar
det er fornemt en Art Engelsk Dands kaldet Engelsk Trip". Det beskrives
også at Stadsmusikantene hadde monopol på musikken, slik at en god
bondespillemann ikke så lett fikk oppdrag å spille på slike ball. De tålte ikke
inngrep i næringen. Stadsmusikantene "tracterede Fiol, Skalmey og Hoboy"
"Langeleeg gikk bedre for de Spillende kunde de synge derhos, som det
skeer med Cintrinqe". Hyrdernes Slokepiibe og Liur gaar jeg forbi".
I skriftet "Jul rundt århundreskiftet på ein
østfoldgard" står det: "Ballene begynte ved 9-10 tida på kvelden, og
sluttet klokka 4-5 på morgenen neste dag". Bondejentene - sjøl om de var
fra større garder - måtte nemlig være med på fjøsstellet før de gikk på ball,
og når de kom hjem igjen. Ballene ble alltid åpnet med polonese, og det var en
damenes og en herrenes fransese og langsje (lancier) inn mellom runddansene -
som vekslet mellom vals, reinlender, polka, galopp, masurka og
springdans". Musikken var fele og piano, og "det ga en egen stemning
å danse etter det vakre spillet".